Kameraer – og det gælder for alle kategorier og klasser – bygges og perfektioneres af ingeniører og ikke af designere og kunstnere. I Danmark kan dette synes at være til det bedste: afgangen fra den tekniske fortid til en uhæmmet mystisk tænkning er skræmmende, uddannelse er devalueret og nedvurderet, og designere er alle, ifølge den populære opfattelse, uuddannede og talentløse idioter. Som man siger, står fabrikkerne. Men teknokratiet har også sine ulemper.
De dramatiske ændringer i teknologien i løbet af f.eks. de sidste ti år ville vise sig at være lidt mere end en omfattende udvikling. Optik, opløsning og processorydelse er selvfølgelig alle sammen noget, men de giver ikke en banebrydende oplevelse.

Megapixel er længe nok for os
Spejlløse „systemkameraer“, det bedste eksempel på innovation i den nyere fotografiske historie, kæmper for at overvinde modstand fra konservative. Det er nok at huske, hvordan designerne i de første modeller, der allerede eliminerede spejlet, stædigt reproducerede de gakkede temaer. Hvorfor lave et DSLR uden spejl?
Det er rimeligt at indvende, at fototeknikken som branche er gammel og gennemtænkt for længe siden, og at det er svært at opfinde noget markant nyt her, end ikke at udelukke et nyt design.
Måske. Men vi har elbiler og femdørs coupéer, vægtløse bærbare computere, „post-computer“-tabletter, robotstøvsugere og smart-tv’er.
Det virkelige liv bliver hurtigt online, og de sociale netværk ændrer samfundet radikalt. Og kun ultrazoomer og ultrakompakte kameraer er stadig som for ti år siden.
Og når man forsøger at skabe et smukt kamera, fører det uundgåeligt til et „point-and-shoot“, der strukturelt set ikke kan skelnes fra hinanden bogstaveligt talt , eller til en designkopi af halvfjerdserne. Sidstnævnte bliver gammel, men – fair nok! – det er ikke særlig grimt..
På markedet for computerhardware er der Apple. På en snes år har dette firma genopfundet mobiltelefonen, principperne for softwareudvikling og -distribution og tablet-computeren. Og de viste, at selv om kompleks teknologi kan være funktionel og praktisk, kan den også være stilfuld og moderigtig.
Der er mange måder at forholde sig til et ikonisk mærke og forbrugerne af dets produkter på. Men Windows Mobile var før iPhone i årevis et skånselsløst fejlslagent legetøj for it-folk, bærbare computere uden MacBook-serien ville stadig være samlet af tykt plastik, og „trykknapper“ – også en gammelkendt løsning – ville fortsat være det dominerende mobilformat. Apples dumdristige tilhængere forsøger nu at gøre en internettablet tilbage til en bærbar computer.
Apple er ikke længere på markedet for fotoudstyr, og det bliver det næppe igen loyale fans klarer sig fint med kameraerne i iPhone og Instagram-appen .
Det er ærgerligt! Når jeg skal vælge et kamera, vil jeg endnu en gang gerne se ikke nye tal, men nye idéer. Ikke boks for boks, men en nytænkning af principperne og de grundlæggende principper for fotografisk teknik som helhed. I størrelse, i kontrolfunktioner, i kommunikationsmuligheder, i det mindste en flot grænseflade eller et flot design.
Nogle gange er det virksomheder som Sony og Samsung, der gør det. Vi er nødt til at sætte mere fart på – megapixel har været nok i lang tid. Kreativitet er en mangelvare.
Jeg går efter den „overskyede“ high
Emnet „og de her er store, men fem hver“ er blevet behandlet længe, men det har ikke mistet sin relevans. Valget af krebs er stadig vanskeligt, og når man ser på det nuværende marked for kompakte systemkameraer, vil man alligevel have „store og tre i hver“.
De seneste opdateringer til Samsung NX-serien er utroligt tiltalende på mange områder på én gang. Først og fremmest er de bare smukke, og smukt udstyr er bedre end grimt.
For det andet er Samsungs idé om at integrere kameraet i det, der nu kaldes den moderne brugers „digitale miljø“, interessant. Kort sagt, at lære kameraet at kommunikere og interagere på forskellige måder med telefoner, tablets, tv-apparater og endda sociale netværk og andre internettjenester hos ejeren. Upload dine fotos til cloud-lagring og brug din smartphone som en trådløs fjernsynsmåler!
Alle disse er blevet forsøgt i varierende grad af forskellige producenter før Samsung. Men for det første har de hver især underpræsteret „målingen“ betydeligt, for det andet har ingen endnu gjort det i klassen af spejlløse systemer.
Samsungs teknologi er heller ikke fejlfri, men det er et godt og ambitiøst forsøg, ikke en undskyldning som at kunne uploade billeder til en hjemmecomputer derhjemme, efter at man forinden har installeret og konfigureret kompliceret og uforståelig software.
En anden fordel ved Samsung NX-serien er, at du kan købe ekstra objektiver sammen med systemet. Så selv i den begrænsede flåde, der er til rådighed, er der et rimeligt udvalg og en relativt passende pris. Den anden side af mønten er en påmindelse om den „ubalancerede“ software inde i NX200 tidligere generationer var meget mere robuste og behagelige og udviklerens kontroversielle beslutning om at producere sensorerne selv.
Den 20-megapixelsensor, der findes i alle de nuværende NX-modeller, er ikke særlig alsidig: god i nogle situationer, men markant ringere end andre konkurrenter i andre situationer. Generelt for tre danske kroner. Men små.
Et perfekt kamera ville have været et, hvis Samsung havde købt Canons elektronik og matematik fra PowerShot G1 X, for eksempel. For at blive helt „stor som i går“ ville det være rart at samle den i et mere kompakt kabinet som Sony NEX-5N med sit eget flip-down display. Det ville således være muligt at fjerne alle køberens kvaler på én gang.
Men selv en tidligere klassiker skrev om det: „Hvis Nikanor Ivanovichs læber…“ – og så videre, men vi må vælge mellem det, vi har. Det gode er, at der trods lokale mangler stadig er masser at vælge imellem.
Årets spejlkamera nummer 800?
Foråret har ikke bragt mange nye produkter til fotomarkederne, men alligevel er fotofællesskabet stadig i gang med at tale om dette års mest sensationelle kamera, Nikon D800. Da det endnu ikke frigivne Canon EOS 1X top-of-the-line kamera blev afsløret, var alle spændt på, hvordan Nikon ville reagere.
Du skulle ikke vente længe på et svar, men det var ikke særlig overraskende: Nikon D4’s præstation var ret tæt på sin evige rival i sektoren for topreportagekameraer. Men i den næstsidste fuldrammesektor fik de professionelle et sandt chok. alle forventede en lidt forringet version af den „fattige quad“, men den påståede opløsning på 36 megapixel for et relativt billigt kamera kastede det fotografiske samfund ud i en rus.
Der er en reel konkurrent til digitale baggrunde til rigtige penge. Da de første testbilleder dukkede op på nettet, blev tvivlen hurtigt afløst af begejstring, og feedback fra videofagfolk gav kun næring til de ophedede debatter i foraene.
Nu hvor Nikon D800 er på markedet og har mange tilfredse ejere, kan man roligt sige, at det virkelig er „årets kamera“, uanset antallet af priser eller konkurrencens kvalitet.
Fotografer har længe overtalt hinanden og andre mennesker til at overbevise hinanden og andre om, at antallet af megapixel ikke er det vigtigste, og at man skal se på andre egenskaber, og de havde ret i mange henseender. Faktisk var de tæt pakket på små sensorer, i betragtning af den relativt primitive ydeevne af in-camera-processorer, slet ikke imponerende med hensyn til resultater.
Selv topmodellerne kan ikke tages alvorligt, fordi et kamera, der koster mere end den gennemsnitlige russers årsindkomst, er lige så uopnåeligt som månen på himlen. Det er derfor, at de fleste professionelle var ganske tilfredse med 12-16 megapixel i deres arbejdsbokse og ikke tænkte meget over billeder i virkelig høj opløsning. Nikon har sat en ny standard for kvalitet for professionelle.
Faktisk er der i dette tilfælde simpelthen opstået en ny tendens. Efter en slags „stabil periode“ dukkede nye sensorer op, processorer blev betydeligt kraftigere og solid-state lagringsmedier blev betydeligt billigere. Det er blevet forstærket af disse kameraers megapixelantal kombineret med overlegne algoritmer til filbehandling.
Det ene efter det andet Sony amatørkameraer med sensorer på over 20 megapixel dukkede op, og andre virksomheder fulgte efter. Så fagfolk er nødt til at tænke over, hvilke resultater de leverer. Naturligvis kræver de fleste billeder alligevel ikke en høj opløsning, og man tror måske, at det er nok at indstille den nødvendige opløsning, når man tager billeder, og bliver selvtilfreds.
Alle fotografer indstiller dog maksimal opløsning og minimal kompression, uanset hvad de fotograferer. Alle ønsker kvalitet på grænsen, og producenterne reagerer..
Hvor kan man finde information om digitalkameraer, der tilbyder cloud-tjenester? Er der nogle specifikke mærker eller modeller, der er bedst egnet til dette? Og hvilke funktioner kan man forvente fra disse kameraer i forhold til cloud-baseret lagring og deling af billeder? Tak på forhånd for svar!