Det var kærlighed ved første blik, da jeg så den! Kæmpe, smukke, vilde slet ikke tamme . skinnende! Det 6-dørs, to meter lange monster!
Du skal være min,‟ sagde jeg og lod min begejstring glide hen over den glatte ståloverflade. Den rystede lidt, og jeg vidste, at det var et tegn sælgeren sagde, at det var fra to kompressorer , men hvad ved han om kærlighed??
Jeg lovede min kommende bedste veninde, at jeg ville komme tilbage, og jeg gik ud og ledte efter penge.
Fra salget af bilen fik jeg en tredjedel af de penge, jeg havde brug for, og tog Siegmund ind.
Leveringen var ikke let, og da jeg ikke ville forlade ham et øjeblik, kørte jeg med ham i den støvede og støvede varevogn halvvejs gennem byen. Jeg fik en vild allergi over for støv og en masse bump på siden af lastbilen, men jeg var ikke modløs, jeg længtes efter at være alene med ham og give mig selv til ham…
Ca. to timer senere kørte vi op til indgangen til min lille lejlighed, hvor jeg boede med min familie og to dejlige børn.
Det var en skam, at sælgerne ikke angav køleskabets vægt, men jeg forstod på læssernes strenge blikke, at de havde tænkt sig at storme mindst Peak Kommunizma, og det hele uden ilt. Men et job er et job! Der lød et dæmpet råb fra forarbejderen, og så gik de i gang.
Ja, det gjorde vi! De samlede ham op og lagde ham ned! Der var seks af dem. To af dem med hvide ansigter begyndte at lede efter noget i græsset ved verandaen og mumlede: „Jeg har ikke brug for det, jeg har børn‟. Forarbejderen kom hen til mig med et bebrejdende blik jeg kunne tydeligt læse i hans øjne: „Hvorfor har du ikke købt dig en Biryusa, din skiderik??‟ og spurgte: „Jeg bør tilføje, kære kammerat!‟
– Hvor mange,‟ spurgte jeg, da jeg vidste. Jeg kunne kun tilføje et halvt kilo boghvede og et halvt glas fedtfri kefir.
– Fire mere! – råbte han næsten og spyttede på fortovet.
– Godt.
Under flyttefolkenes blik ringede forarbejderen til kontoret og spurgte alle, der var ledige, om de ville komme.
Det var ved at blive mørkt. Ikke at jeg havde travlt, men jeg ville gerne afslutte dette epos.
Efter at have blændet alle med deres forlygter ankom de endelig med forstærkning.
Fire af dem kom ud, alle med et strejf af stål i øjnene. Eliten til lastning og losning, det kom mig i hu. Nu er vi færdige.
Der var ti af dem, før opstigningen. Efter at have løftet, slæbt og sat dem ind i døråbningen var der otte tilbage.
Vi mistede to på trapperne på verandaen og en anden i døråbningen. Resten af „bogatyrerne‟ pustede i næseborene og bar køleskabet op på femte sal som et sidste og afgørende slag.
Vi besluttede at overnatte på første sal.
Da ingen ville have stjålet kæmpen, efterlod vi ham på trappen og aftalte at mødes i morgen ved daggry på afskedspladsen.
Natten gik i langvarig spænding.
Jeg kom til mødet til tiden, men de andre kom til middag. Det stålsatte glimt i drengenes øjne blev til tindrende toner og tristhed.
Otte af dem kom. Om aftenen havde vi ryddet hele trappen, vi havde mistet yderligere to mænd i kampene på den tredje trappe og var stoppet på den fjerde trappe. Brigadegeneral. Han var gennemblødt af stress og træthed og tilbød mig med rystende hænder en cigaret, og vi røg.
– Du har brug for det? – spurgte han.
– „En barndomsdrøm,‟ svarede jeg.
Jeg kan ikke ansætte folk, halvdelen af byen kender allerede til dette køleskab, ingen vil gøre det, helbredet er vigtigere,‟ forsøgte han at have medlidenhed med dem.
– Vi skal nok klare det,‟ opmuntrede jeg ham.
De lå fladt i lastbilen og stønnede. Jeg havde medlidenhed med dem, mig selv og Sigmund.
Ved daggry ankom et nyt hold flyttebiler til erstatning for de brugte. De var fra Centralasien, og der var 18 af dem!!!
Forarbejderen var den samme, men han så mere munter ud.
– Et særligt hold fra Tashkent,‟ praler han og peger på en flok små flyttemænd.
– Shikidym! – Jeg råbte til dem og vinkede.
– De gik energisk i gang og skiftedes hurtigt til at bære mit monster ud til døren til lejligheden. Tabte kun fire i trappekampene.
Døren var mindre end et køleskab. Allerede en tredjedel og en smule lavere.
– b…….!!! – ♪ råbte forarbejderen ♪.
– Allahu Akbar!!! – hans kammerater skreg sammen med ham, og de skubbede ham mod døren.
Med et brag, mursten og armeringsjern, fløj køleskabet ind i lejligheden og efter at have nået stuen, stod det op og begravede sig i parketgulvet.
– Det er det hele,‟ udånder forarbejderen.
Efter at have givet fyren, der havde lånt penge af mine naboer, som havde gået ud gennem vinduet i to dage, pengene til leveringen, var jeg alene tilbage med Sigmund…
Slut på del 1, del 2 og 3 kan du læse på min blog iholodblogspot eller vente på hjemmesiden.
Hvad var årsagen til at du solgte dit hus og købte et Zigmund-køleskab og Shtain w.1? Er d
det på grund af øget behov for effektivitet i køkkenet eller var der andre faktorer, der spillede ind? Jeg er nysgerrig efter at høre om dine oplevelser med disse apparater.