Vaskemaskinen: udviklingen af det store vaskeri

“To fødder i vandet” – hieroglyffen for vasketøj

De første henvisninger til vask findes i gamle egyptiske papyri. Egypterne brugte hieroglyffer i deres skrift, hvoraf et af dem var “to fødder i vandet”.

Navnet er ikke tilfældigt: egypterne vaskede deres vasketøj med fødderne og skyllede det på den måde uden at bøje sig ned. Måske er det derfor, at egypterne, at dømme ud fra de silhuetter, der er bevaret på basrelieffer, var slanke og statuariske.

I det gamle Babylon var vaskeriet allerede mekaniseret. Klippeudskæringer fra den tid viser, at babylonierne havde en prototype på en vaskemaskine, som var et stort træhjul med skovle.

Man skulle dreje dette hjul i hånden for at få det våde vasketøj ned i et stort kar. Det var hårdt arbejde, og de fleste vaskepiger i det gamle Babylon var mænd.

Søfolk og pirater vaskede sig i havvand

Enten pirater eller sømænd lærte at bruge et skib til at vaske tøj: tøj blev fastgjort med et reb og smidt over bord.

Havvandet med skummet skyllede skidtet godt væk, og efter en lang svømmetur, allerede på land, gned kvinderne kluden på sten og tilsatte sand som slibemiddel. Sand alene var dog ikke nok til en god vask: vasketøjet skulle behandles kemisk på en eller anden måde.

Og oldtidens mennesker vidste hvordan – i Italien har arkæologer afdækket sæbepartikler, hvortil der blev brugt tidens bedste “vaskemidler” – fedt og aske fra dyr, der blev ofret af hedninge – til at fremstille dem.

Udsigter fra et teknisk museum

Det nittende og tyvende århundrede var en æra med store teknologiske fremskridt. Husholdningsapparater og især vaskemaskiner er det bedste bevis herpå.

Man kan naturligvis med et smil lytte til bedstemødres erindringer om, hvordan de var piger. Men der findes også virkelige teknologimuseer, hvor historien har sat sine tydelige spor. Et af disse museer blev oprindeligt designet som en samling af vaskemaskiner fra begyndelsen af det tyvende århundrede.

Den amerikanske samler med det berømte efternavn Lee Maxwell har brugt år på at søge efter og udvælge unikke eksemplarer. Han udstillede sin rige samling på over 650 genstande i Eaton Colorado, USA .

Pudsigt nok er næsten alle maskinerne i funktionsdygtig stand og er klar til når som helst at vaske en kurv med vasketøj eller skrubbe en plet på et ikke særlig gammelt jeans væk. Det er sandt, at det er bedre at lade være. da disse trofæers mekanismer og tandhjul er helt åbne – begrebet “sikkerhed” eller “design” var praktisk talt ikke-eksisterende på det tidspunkt.

Museets grundlægger gentager gerne den advarende fortælling, at en af de besøgende viste ham et stort ar på sit hoved, som hun fik i sin tidlige barndom.

Mens hun hjalp sin mor med husholdningsarbejdet, gik pigen uforsigtigt hen til vaskemaskinen, som var i gang, og valserne begyndte at trække hendes hår ud i maskinen. Det var kun et tilfælde, at den blev reddet fra alvorlig fare…

Lad os derfor, for at dykke ned i historiens dybder, endnu en gang præcisere, hvad vaskeprocessen gik ud på? Husmoderen vil svare, at det er en pligt og en daglig pligt. Fra en kvindes synspunkt er det bare hænder, pudder og vand, helst varmt vand. Er det ikke derfor, at menneskehedens bedste hjerner kæmpede for at opfinde “vaskemaskinen”??

Ud fra et videnskabeligt synspunkt er vask blot at flytte vasketøj fra snavset til rent tøj. Det var bare et spørgsmål om at foretage overgangen?

Hvem har bøjet vaskebrættet??

I Europa var det ikke mænd, der tog sig af vaskeriarbejde, især fordi fodvask og særlige maskiner ikke var udbredt i Europa.

Kvinder i Europa bøjede ryggen over trug og brugte et ribbet vaskebræt, som de brugte til at få blod på hænderne.

Det var en mand, hvis navn er gået tabt for evigt, der fandt ud af at få et vaskebræt til at rulle rundt i vaskeriet.

Den første opfindelse af en vaskemaskine anses dog for at være et almindeligt vaskebræt – det dukkede op i 1797. Og det var det første skridt til den store mirakelmaskine.

Et halvt århundrede senere, i 1851, blev det rapporteret, at James King i USA havde taget patent på en “spinning drum washer” – meget lig vore dages vaskemaskiner, men betjent i hånden.

Og hvad angår patentkontorerne, var det første “apparat til vask af tøj og linned” det apparat, der blev registreret i 1855. Den blev patenteret af den amerikanske opfinder Moore.

Hans enhed bestod af en trækasse på små hjul, hvorfra man kunne se den bevægelige ramme og komplekse konstruktion, hovedsagelig lavet af metaldele. Kassen blev fyldt med vasketøj, og en særlig beholder blev fyldt med trækugler, og der blev tilsat lidt opvaskemiddel.

Rammen blev flyttet lodret med et særligt håndtag, og kuglerne blev rullet frem og tilbage over vasketøjet, hvilket efterlignede gnidningen af hænderne. For at sige sandheden er det ikke helt klart, hvordan man kan holde vaskebolde rene… Husmoderen måtte sikkert vaske dem i hånden i ny og næ.

Om de gjorde det eller ej, vil vi aldrig få at vide. Historien har ændret den teknologiske udvikling: den næste generation af vaskemaskiner er blevet radikalt ændret.

Vaskeriet blev opfundet af en guldgraver

Som vi har set, tog den teknologiske udvikling hurtigt fart mod slutningen af det nittende århundrede. I 1877 var antallet af patenter på “letvægtsvaskemidler” alene i USA mere end 2.000!

Det er sandt, at ikke alle opfindelser fik et skud i bøssen. Der fandtes f.eks. maskiner, der kunne vaske en enkelt sveddryppende skjorte i én cyklus. Sådanne idéer “kvalificerede sig ikke til konkurrencen”.

Så langt tilbage som i 1850 dukkede der en maskine op i Californien, som kunne vaske 12 skjorter på én gang. Det blev opfundet af guldgravere, som havde brug for en masse vask næsten hver dag!

Den californiske vidundermaskine var så efterspurgt, at dens opfinder begyndte at tjene penge i “detailhandlen” – hver gang han vaskede den, modtog han guldsand og endda guldklumper fra minearbejdere. Og det første vaskeri på Klondike arbejdede med ti10 spændte muldyrs trækkraft.

Det var sådan, at det første betalte vaskeri – Landromat – blev oprettet. En sådan tjeneste viste sig at være meget efterspurgt takket være de hårdtarbejdende ungkarle, der samledes i tætbefolkede samfund. Og selv i dag er “vælgergrundlaget” for de nuværende vaskerier langarbejdere, søfolk og naturligvis guldgravere.

Opfinderne kunne naturligvis ikke begrænse sig til blot at lette vask. Der var mange beslægtede opgaver, f.eks. vridning, tørring og strygning. I øvrigt blev vridningen af vandet fra det vaskede vasketøj mekaniseret i 1860 ved hjælp af håndruller – de var en væsentlig egenskab ved enhver vaskemaskine i næsten 150 år. Selv i dag findes de i de mest enkle “halvautomatiske” maskiner.

Brænder indeni, vasker udenfor

Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede brugte vaskemaskiner kun menneskers eller dyrs trækkraft. Den virkelige revolution i vaskeriet var brugen af motoren.

Pionererne på dette område var amerikanske og tyske landmænd: de havde et stort behov for store og hurtige vaske, så de ikke skulle optage unødvendige bondekvinder med tungt og uproduktivt arbejde.

“Pionerlandmændene” var gået ind i vaskeriindustrien fra en beslægtet industri – landbruget – som allerede udnyttede motorens kraft fuldt ud. Så de tilpassede brede tønder til vask: inde i tønderne satte de et kors, som fungerede som en slags aktivator. Og det var en rigtig motor, der drev korset – med en drivrem og tandhjul.

I første omgang var det forbrændingsmotoren. Men snart blev den erstattet af en elektrisk motor – “oldefaren” til moderne maskiner.

Et velkendt museumsstykke, Thor, er en af de første elektrisk drevne vaskemaskiner, der stadig er i brug i dag. Den blev introduceret i 1907 af Hurley Machine i Chicago.

Denne maskine havde en trætromle, der bevægede sig med 8 slag i alle retninger. Tromlen roterede takket være elektromotorens krumtapaksel, som den var forbundet med ved hjælp af et særligt håndtag i bunden af maskinen.

Men en sådan mirakelmaskine var stadig langt fra nutidens vaskemaskiner.

“Hera var den første masseproducerede vaskemaskine

Den første serieproduktion af vaskemaskiner startede i Europa i begyndelsen af det tyvende århundrede hos den tyske virksomhed MIELE&CIE, som tidligere producerede mælkeskillevægge og smørkogere.

Miele-mærket var en træbalje med flere padler, der blev drejet i hånden. Det var da virksomhedens ejer, Karl Miele, fik ideen om at ændre olietvaskerens design og tilpasse den til vask af vasketøj.

Den første vaskemaskine blev kaldt Hera – det var en simpel egetromme med en elektrisk motor og en røremaskine. I 1901 startede masseproduktionen af vaskemaskiner af egetræ, som uventet blev en stor succes i hele Europa. I teknologihistorien er det almindeligt accepteret, at 1901 er året, hvor den moderne vaskemaskine blev født.

Konkurrenterne “lånte” ideen som sædvanligt og etablerede snart en selvstændig masseproduktion af vaskemaskiner af træ.

Der var også mærkelige kuriositeter. Da de første tyske maskiner ankom til det førrevolutionære Danmark, købte de Danske bønder dem straks – de var alt for gode som… smørkogere. Og landsbyens kvinder fortsatte med at vaske deres eget vasketøj… ved floden.

Elektriske vaskerier oversvømmede den gamle og den nye verden

En ny side i vaskemaskinernes historie blev vendt af en anden amerikaner, A. Fisher: han opfandt det “elektriske vaskeri”. Opfinderen tog patent i 1911, og med løbende forbedringer begyndte elektriske frituregryderier snart at blive solgt over hele verden.

I begyndelsen af tyverne producerede og solgte mere end tusind virksomheder i USA alene vaskemaskiner. Nogle af disse virksomheder er stadig velkendte i dag.

For eksempel blev Whirlpool-selskabet født i begyndelsen af det 20. århundrede – dengang hed det Upton Machine Co. I modsætning til andre modeller havde de allerførste maskiner, der blev produceret af denne virksomhed, allerede sikkerhedsfunktioner for brugeren.

Den teknologiske udvikling af “vaskemaskiner” gik hånd i hånd med udviklingen af design. “Det sene 19. århundredes ‘monster’ med sit synlige jernarbejde er blevet et elegant og nyttigt apparat og en stilfuld accessory. Ikke kun ingeniører, men også en hær af industrielle designere blev involveret i arbejdet med den “magiske maskine”. Vaskemaskinen har takket være sin hurtige ekspansion grundlæggende ændret ideen om husholdningsbekvemmelighed og husholdning.

Amerikanske undersøgelser viser, at siden midten af det tyvende århundrede er vasketøjet “kommet hjem. Indtil da havde maskinvask også været almindeligt anvendt, men i fælles vaskerier, hvor husmødrene afleverede deres vasketøj.

Da vaskemaskinen blev tilgængelig og kompakt, gik de amerikanske feministers “utopiske drøm” i opfyldelse: kvinden blev fra en serviceforbruger til en produktforbruger, hvilket i høj grad gav ny fremdrift til industriens udvikling.

Siden anden fjerdedel af det tyvende århundrede har kvinders beskæftigelsesmønstre også ændret sig: i løbet af et årti er der 400 000 færre tjenestefolk i USA. I 1925 var der 900.000 vaskemaskiner til en pris på ca. 150 dollars i USA, og i 1934 var der halvanden million til en gennemsnitlig pris på 60 dollars .

I 1950’erne var fuldautomatisk vask blevet almindeligt igen – “vaskemaskinen” var ikke længere kendt som en “magisk maskine”. Siden denne tid kan du vælge mellem en lang række modeller. De var forskellige med hensyn til indlæsningstype, funktioner tørrefunktion, antal programmer , dimensioner, udformning og design…

Vaskemaskiner blev integreret i det intelligente hjem

Hvis du ikke ved det, så er hele pointen med at vaske tøj at få vasketøjet. Vaskemaskinen skulle opløse og skylle snavspartikler, der var viklet ind i stoffets fibre. Varmt vand og et forblødningsbad anvendes til at forbedre vaskecyklussen.

For at forhindre, at snavspartikler sætter sig fast på stofferne igen, anvendes særlige rengøringsmidler. De indeholder overfladeaktive stoffer. Overfladeaktive molekyler danner en belægning omkring partiklerne, som suger snavset væk. Vaskemaskinen blander vaskemiddelopløsningen med vasketøjet og vasker snavset væk. Her er milepælene fra den store tur:

1920’erne: Emaljerede ståltrommer erstattede de kobberbeklædte trætrommer;

1930’erne: der er timere stadig mekaniske , elektriske pumper til vandaftapning;

1948 g. – Softwaremodulet til vaskemaskiner med hulkort som datatransportør er patenteret. Den første automatiske programmerbare vaskemaskine blev udviklet i USA;

1950’erne: Mulighed for at centrifugere vasken efter en vask centrifugering ;

1952 g. – Den første automatiske “vaskemaskine” blev lanceret i den gamle verden;

1979 g. – udviklingen af et styresystem til en automatisk vaskemaskine ved hjælp af en mikroprocessor;

1990’erne: lancering af maskiner med et Fuzzy Logic-styresystem, som giver mulighed for et stort antal programmer og vasketilstande;

2000’erne – integration af vaskemaskinen i et “smart home”-system, der styrer alle apparater. Adgang til internettet.

Sandheden er, at vaskemaskiner ikke har udviklet sig langsommere end mobiltelefoner. Hvorfor ser vi det ikke??

Det er bare det, at vi skifter vores mobiltelefoner langt oftere end vores vaskemaskiner. Det betyder, at man ved køb af en ny vaskemaskine skal være opmærksom på den seneste udvikling for at kunne træffe et kompetent og fornuftigt valg.

Der findes mange modeller. Hvor er min eneste ene og eneste?

Der findes nu hundredvis af modeller og snesevis af mærker at vælge imellem. Moderne vaskemaskiner er meget forskellige i type, indbyggede funktioner og pris.

Billige, økonomiske aktivatormaskiner giver mindst mulig slitage på stoffet og den bedste vaskekvalitet. Mekanismen i denne vaskemaskine er en roterende skive med padler. Aktivatorvaskemaskiner, der er populære til daglig vask af håndklæder, lommetørklæder og babyartikler, er nu mere almindelige..

Den vigtigste mekanisme i et tromleapparat er den roterende tromle, som både vasker og drejer lasten. Denne type maskine er automatisk og leveres med en række forskellige programmer afhængigt af prisen .

Når du vælger en vaskemaskine af tromletype, skal du se på centrifugeringshastighed pr. minut. Det er bedst, hvis du har et par hastigheder mellem 400 og 1000 rpm i dit arsenal.

Tromlen kan rotere både vandret og lodret, men det er mindre almindeligt.

Maskiner med vandret tromlerotation bruger mindre vand og rengøringsmiddel. Men når den spinder, er den mindre stabil, vibrerer og hopper på gulvet, hvis vasketøjsbelastningen er sparsom eller ujævnt fordelt langs tromlens vægge.

Maskinen er vægtet for at reducere vibrationer, hvilket påvirker maskinens vægt og pris. Sådanne vaskemaskiner findes fortrinsvis i Europa og Amerika.

En vertikal centrifugeringshastighed på 2800 rpm giver dig mulighed for at centrifugere vasketøjet, indtil det er tørt.

På trods af et højere forbrug af vand og vaskemiddel kan disse maskiner betragtes som økonomiske, da de bruger varmt vand fra hanen og ikke bruger elektricitet til at opvarme det. Sådanne maskiner er meget populære i de asiatiske lande, hvor elektricitet er meget dyrt.

Der findes to andre betegnelser for tromlevaskemaskiner: top- og frontlæssende.

Førstnævnte er en mere kompakt og smal maskine, hvor vasketøjet lægges ind gennem det øverste låg, så du nemt kan tilføje eller fjerne ting, mens du vasker.

I det andet tilfælde lægges vasketøjet ind gennem døren på forsiden af væggen. Frontlæssende maskiner er mere populære. Det skal dog bemærkes, at vaskekvaliteten er den samme med begge metoder til at fylde vasketøjet.

Vaskemaskiner med luftbobler giver en kogende vask ved stuetemperatur og bruger mindre energi end andre typer maskiner.

Efter tilslutning til varmt og koldt vand blander denne maskine selv vandet, indtil det når den ønskede temperatur. Tilstande med koldt vand og kogende vand.

Kraftige vandstråler forstærkes under vaskecyklussen med en aktivator af luftbobler svarende til kogende vand , som luftboblegeneratoren genererer. Bobler trænger ind og sprænger mellem fibrene og fjerner selv genstridigt snavs. Maskiner af denne type er også automatiserede og har en stille tilstand til natvask.

Dog er vaskemaskiner af tromletypen de mest populære, da de vasker sart tøj, jakker, tæpper og puder.

Med den rette pleje og omhu kan maskinerne holde i op til 10-15 år, men hvem ved, hvilken slags vaskemaskine der er på tilbud i morgen??