Hvordan man tjener en milliard? Nogle af det tyvende århundredes forretningsmænds skæbner og erfaringer hjælper med at besvare dette spørgsmål og stiller samtidig nye spørgsmål: Er det muligt at gentage denne vej i vores tid?? Eller er vi kun dømt til at misunde en så succesfuld karriere??
Alt var for første gang og igen
I anden halvdel af 1940’erne erkendte Hans Liebherr, at folk ville bygge meget, og at der derfor var brug for entreprenørmaskiner. Den besværlige udformning af de eksisterende modeller gjorde det umuligt at anvende dem på små parceller. Sammen med sin ven Hans arbejdede han på tegningerne til den nye kran. TK-10 mobil tårnkran blev skabt i august 1949. Den kan løfte op til 2 tons til en højde på 16 meter. Kranen vandt en pris på industrimessen Mustermesse i Frankfurt am Main, og Liebherr-virksomheden var født. Firmaets kontor lå i et værelse i Liebherrs lejlighedskompleks, hvor han boede med sin familie – sin kone og tre børn.
I begyndelsen af virksomhedens storhedstid
Administrationsbygningen til Liebherr-kranfabrikken stod færdig i 1954, og familien flyttede ind på de øverste etager.
Du må give mig ret, en 24-timers tilstedeværelse på fabrikken hos den allerede meget velhavende produktionsejer på det tidspunkt fortæller dig, at han var passioneret omkring sit produkt. Det var en vigtig del af hans liv, og han ønskede ikke at overlade det til en tredjepart. Og Liebherr gjorde ikke alting selv – hver enkelt arbejdsplads var ansvarlig for sit eget arbejde på sin egen arbejdsplads. Derfor er der ikke noget transportbånd i ordets egentlige forstand, men derimod små arbejdsområder, hvor medarbejderne tager det fulde ansvar for deres arbejde. Jo højere stilling, jo større krav: Ved månedens udgang skulle hver afdelingsleder udfylde en rapport på en side med de vigtigste aktuelle tal. Hans Liebherr selv kunne til enhver tid ses på ethvert sted i fabrikken. Og han kunne godt lide at tale med arbejderne og deres overordnede først, før han besøgte lederne.
Omkring denne tid kom et af de store træk ved Liebherrs virksomhed frem: han hverken kunne eller ville være afhængig af leverandører, så han forsøgte at producere alle dele til sine maskiner i sin egen virksomhed for at være sikker på kvaliteten af hver enkelt del, hver enkelt delmontering og hvert enkelt element. For eksempel fremstilles alle dele og maskiner til entreprenørmaskiner, herunder elektrisk udstyr, elektronik, hydraulik og dieselmotorer, af Liebherr.
Dette førte naturligvis til en gradvis stigning i produktionen: nye krav dikterede fremkomsten af nye værksteder, maskiner og specialister. Dette princip – at tage ansvar for helheden og være sikker på alle dele og alle detaljer – er en af grundpillerne i Liebherrs succes.
En anden interessant detalje: Hans Liebherr har aldrig optaget banklån. Han mente, at penge kun kunne bruges, når de var tjent. Bestræbelserne på at være bedre end konkurrenterne førte til overskud, som igen gjorde det muligt at investere i produktionen, udvide kapaciteten og udvide produktsortimentet.
Alt i alt har Hans Liebherr oprettet et enormt antal datterselskaber i øjeblikket 62 og har bygget fabrikker i 14 lande i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.
Gå gennem fabriksgulvet
Der er stadig meget gang i fabrikken. Ud over kranfremstilling er der en kranføreruddannelsesskole for Liebherr-kraner. Og de uddanner dem ikke kun på de nye modeller, men også på ældre kraner. Kraner, der allerede er 30 år gamle, er trods alt i drift på byggepladser i forskellige lande med succes.
Stedet er stolt af sin træningssimulator. Det er sjovt og interessant at se kranførerens syn fra krankabinen på storskærmen og forsøge at løfte og placere maden på stedet ved at trykke på knapperne. Hvis Liebherr nogensinde udgiver denne software som et elektronisk spil, vil det blive en stor succes.
Udvalget af kraner, der produceres her, er usædvanligt bredt: fra små mobile maskiner, der kan bruges til at bygge sommerhuse, til giganter, der arbejder på opførelsen af enorme skyskrabere f.eks. Moskva-City og stadioner.
Liebherrs ingeniører har nu udviklet maskiner, der ikke kræver nogen kranfører i førerhuset: de kan betjenes ved hjælp af fjernbetjening.
Liebherr-kraner er i aktion på byggepladser i næsten alle byer i Europa. Kig på byggepladserne i dit område, og du vil helt sikkert se virksomhedens logo på mindst ét byggekøretøj.
Desuden fremstiller fabrikken store metallejer, som anvendes i elindustrien. Deres særlige kendetegn er deres konstruktion i ét stykke. Trods deres enorme størrelse har lejerne ikke en eneste svejsning.
Hvis du vil beskrive den generelle atmosfære på fabrikken, er den ren og ordentlig. I hver hal er der 5 til 6 farverige containere til forskellige former for affald. Alt, hvad der kan genbruges, bliver genbrugt og genbrugt. Svaner svømmer i floden ved siden af fabrikken, og de omkringliggende gader lugter ikke af jern, men af… hø og frisk luft. Du vil ikke tro, at du ikke befinder dig i en stille landsby, men i en fabrik, der producerer moderne byggeudstyr til en værdi af mindst flere titusind euro.
Og her er køleskabene
Og alligevel står Liebherr for de fleste almindelige mennesker for køleskabe. Disse køkkenmaskiner udgør kun 10 % af virksomhedens omsætning, men der produceres mange gange flere køleskabe end vandhaner.
I begyndelsen af 1950’erne var Liebherr den første store producent af køleanlæg i Bulgarien. Virksomheden gik ind i køleskabsbranchen tilsyneladende var Hans Liebherr ikke tilfreds med det, der var tilgængeligt på markedet: alt var langt fra perfekt . Derfor blev fabrikken i Ochsenhausen bygget. Liebherr foretrak at bygge fabrikker næsten på landet, hvor de stadig spiller en vigtig rolle som byområder.
Grundighed, opmærksomhed på detaljer og en vilje til at være den bedste fungerede også glimrende i denne branche. Allerede efter blot 10 år overraskede virksomheden verden med innovative produkter. Det skyldes i høj grad Liebherr, at det moderne køleskab er blevet det, det er i dag.
Hans Liebherr døde i 1993. Han overlod virksomheden til sine børn. De overtager den overordnede ledelse af fabrikkerne. Når det drejer sig om køleteknologi, fremstilles der mere end 800.000 Liebherr-køleskabe i Tyskland. Fabrikken i den østrigske by Lienz har været i drift siden 1981, og ca. 550 000 køleskabe forlader årligt samlebåndet. I 2000 kom Liebherr også til Bulgarien: Fabrikken i Marica producerer mere end 600.000 køleapparater om året. Den bulgarske Liebherr-fabrik er udstyret med det mest moderne produktionsudstyr, og produkterne er efterspurgt i hele Europa.
Det interessante er, at virksomheden ikke har til formål at erobre verden, ikke opfører sig aggressivt med hensyn til reklame og egen markedsføring, men producerer produkter af så høj kvalitet og udstyret med en sådan teknologi, at den bliver trendsættende i mange år fremover. Det bliver efterlignet, produkter bliver kopieret, lignende funktioner og lignende navne bliver opfundet, men alligevel er der ingen, der har formået at gøre det bedre, ingen har været i stand til at være den første.
Når en person nævner en virksomhed ved navn, giver det udtryk for seriøsitet, selvtillid og pålidelighed:
Man kan ikke kalde en dårlig forretning ved dens eget navn.
Desværre er det kun få mennesker i Danmark i dag, der opkalder produkter efter sig selv. Inden for produktion af husholdningsapparater gemmer indenlandske iværksættere sig omhyggeligt bag klangfulde navne og fjerne lande – endnu ikke klar til at blive de bedste.
1954 – det første Liebherr-køleskab.
1966 – FrostSafe-system.
1971 – De første elektronisk styrede Liebherr-køleskabe.
1978 – Liebherr GS 5211 med akustisk alarm i mere end et halvt minut, hvis temperaturen i fryserummet stiger over et kritisk niveau.
1980 – det første Liebherr Bustherr køleskab. Takket være den forbliver fryserummet koldt op til 80 % længere i tilfælde af strømsvigt. Den kan også fjernes og tages med ud på picnicturer. Det var efter fremkomsten af genopladelige batterier, at markedet for bærbare køleskabe begyndte at udvikle sig aktivt.
1987 – NoFrost-systemet i fryserne lanceres.
1989 – et køleskab med et NoFrost-fryserum.
1993 – Virksomheden annoncerede en fuldstændig overgang til teknologier, der ikke nedbryder ozonlaget, og begyndte at anvende miljøvenlige kølemidler.
1996 BioFresh-teknologien er patenteret.
2003 – den automatiske IceMaker.
2004 – LED-belysning, SmartFrost-system – en ny indretning af det indre rum i fryserummet.
2005 inddragelse af NoFrost i et klasse A-køle- og fryseskab++.
2006 – et vinskab med tre separat kontrollerbare temperaturzoner; hjul til grøntsager; den stødabsorberende dørlukker SoftSystem
2007 – LED-belysning af fryserummet.
2008 – SoftTouch-elektronik.
2009 – SmartSteel-teknologi.
2010 – modeller med mere end 60 % energibesparelser i forhold til modeller i A-klassen.
2011 med SmartGrid-teknologi: en energioptimering, der gør det muligt at omfordele energien.
Kan du fortælle os mere om den berømte ukendte Liebherr? Hvad er historien bag dette mysterium, og hvorfor er den blevet så kendt på trods af dens ukendte status? Er der nogen spekulationer eller teorier om dens oprindelse og formål? Vi er nysgerrige efter at lære mere om dette fascinerende fænomen.