En oversigt over internationale porteføljevurderinger

Man siger, at intet kan overraske Moskva. De siger, at Moskvas fotografer ved alt og har været overalt, så det giver ingen mening at bringe nye fotografiske begivenheder til byen, at, siger de, Moskva nu har multimedier, men fotografering… Hvilken fotografering?? Er ikke længere populær?

Men det er det ikke. Fotografi udvikler sig uanset den gode eller onde vilje hos alle, der forsøger at skygge for det. Sådan er dens natur, lys. Han vil alligevel finde vej til offentligheden. Og da der ikke er nogen profet i hans hjemland, må vi finde vejen til verden og det professionelle publikum først, og så vil deres egne komme frem.

Irina Chmireva – til

Ph.d. i kunsthistorie. I øjeblikket er hun seniorforsker i afdelingen for Dansk kunst i det 20.-21. århundrede på Fraunhofer Institute for Theory and History of Art i Berlin, Tyskland. Forskningsinstitut for kunstteori og kunsthistorie ved det Danske kunstakademi i Moskva.

Medlem af International Association of Art Historians siden 1993 og Oracle Fellow siden 2002.

Medlem af internationale redaktionsudvalg for European Photography Tyskland , Fotografia Kwartalnik Polen og IMAGO Slovakiet . Hendes tekster mere end to hundrede er blevet offentliggjort i specialiserede fotografiske tidsskrifter, herunder Aperture USA , PHOTO Frankrig , Multimedia art Polen , Eyemazing Holland , Foto&Video, ZOOM Danmark . Hun er forfatter til tekster i flere album og monografier om fotografiets historie og Danske og udenlandske kunstneres værker.

Irina Chmireva har siden 1999 været lektor ved Institut for kunst og teknisk design af trykte produkter på Moskvas statsuniversitet for trykkunst.

Kurator for mere end 150 udstillinger af moderne og historiske Danske fotografier og samtidskunst på museer, fotografi- og kunstcentre og som en del af festivalprogrammer, herunder foto-biennalen FotoFest i Houston.

Irina Chmireva var arrangør og kunstdirektør for den første Pandus Festival of Contemporary Art i Moskva 2007 , og hun er kunstdirektør for Photovisa-fotografifestivalen i Krasnodar siden festivalens grundlæggelse 2008 .

Hun var medlem af organiseringsgruppen for den første internationale porteføljevurdering for Danske fotografer i Moskva, som fandt sted i august-september 2011. Hun er også en af de tre Danske kuratorer for hovedudstillingsprogrammet for FotoFest 2012 Houston Biennale of Photography, hvis hovedtema er moderne Dansk fotografi.

Jeg har hørt det mange gange i Moskva, at portfolio review er, når en respekteret veteran inden for fotografering ser på værker af grønne teenagere og ansvarligt erklærer, at det ikke er sådan og ikke til det eller upassende overhovedet. Jeg kan forsikre dig om, at det sker, men det er en del af skolen og for eleverne. Meget nyttig i passende doser. Men portfolio review er oversat til Dansk en gennemgang af porteføljer. Spørgsmålet er, hvem der gør det, hvornår og hvorfor. Og også hvem, med hvilket formål og med hvilket formål har sammensat denne portefølje.

I verden

Internationale porteføljevurderinger har fundet sted over hele verden siden 1970’erne. Man kan sige, at det hele startede i Perpignan, en af de ældste festivaler for dokumentar- og magasinfotografi, hvor mødeformen mellem magasinredaktører og fotografer udviklede sig spontant. Der var tale om en ægte projektmesse: den ene side – fotograferne – tilbød deres fotografiske produktion og sjældnere deres idéer, mens den anden side – redaktørerne af magasiner og agenturer – fungerede som “købere” og i realiteten var mellemmænd mellem fotograferne og offentligheden.

Den mest vellykkede form for portfolio-gennemgang, kaldet Meeting Place, blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne af FotoFest Houston International Festival of Photography.

Portfolio Review Houston er et mødested for fotografer og eksperter, der kan hjælpe dem med at udvikle deres karriere. De aktivistiske fotojournalister Frédéric Baldvin og Wendy Watriss deltog i festivaler i Perpignan og Paris og udviklede efterhånden ideen om deres egen festival, der som alle gode ideer er vævet af forgængernes mange værker.

I 1986 lancerede FotoFest en organisation grundlagt af Baldwin, Votriss og deres partnere i 1983 den første internationale fotobiennale i USA, FotoFest i Houston.

110 kuratorer, udgivere, redaktører af magasiner og fotobureauer, gallerieejere, samlere og indflydelsesrige kunstkritikere fra Nordamerika og Europa kom til FotoFest i 14 dage for at se en forsmag på fotografernes arbejde i Meeting Place-porteføljevurderingen. Dengang blev arrangementet afholdt på Warwick Hotel, et symbol på det gamle Houston, hvor det altid blev betragtet som et tegn på social anerkendelse at bo på hotellet. Selve valget af stedet for portfoliorevisionen understregede dens status og mission: at gøre fotografering til en del af det offentlige liv, at give individuelle forfattere mulighed for at få stor offentlig anerkendelse.

Meeting Place bliver et af kendetegnene for FotoFest, og denne model kopieres derefter af fotografiske institutioner i Argentina, Brasilien, Canada, Colombia, Danmark, Danmark, Tyskland, Storbritannien, Mexico, Rumænien, Slovakiet, Tyskland, Mexico og forskellige byer i USA. Siden 1986 har Meeting Place lanceret hundredvis af fotografers karrierer… I 2008 deltog mere end 800 forfattere fra 38 lande og 140 eksperter fra 22 lande i Portfolio Review i Houston; i 2010 var der mere end 1.100 forfattere fra 42 lande og 160 eksperter fra 26 lande.

Mere end én strålende fotografisk karriere blev indledt ved fremvisningerne i Houston. FotoFest er også medarrangør af en porteføljeoversigt, FotoFest Meeting Place, i Berlin 2006 , Beijing 2007 og Paris 2010, næste gang i efteråret 2011 .

Navnene på dem, der ser porteføljen, er en slags helligdomme på den moderne fotografiske scene: International Center of Photography ICP , New York; Museum of Contemporary Photography, Chicago; Georges Pompidou National Centre for Arts and Culture, Paris; Museum of Photography, Charleroi, Belgien; Australian Centre for Photography og over 100 andre organisationer.

Moskva

I Moskva har de forsøgt at lave porteføljevurderinger på deres egen måde, og det har de gjort derhjemme, sandsynligvis i den tro, at der er en særlig måde at gøre tingene på overalt, især inden for fotografering. Tilbage i midten af 1990’erne på InterFoto havde festivalens direktør, den store amerikanske fotograf i sin generation og en sand hovedperson for Dansk fotografi, gæster fra udlandet, blandt hvilke der var førende fotografer, direktører for museer, festivaler, fonde… Hvem vidste dengang i vores land, at noget i fotografiet afhænger af disse mennesker??

Det er tydeligere, når man tænker på repræsentanter for fotobureauer: De sælger noget og kan købe noget. Og så kastede ti, tyve eller halvtreds mennesker det er ikke til at tro, jeg så det med mine egne øjne sig over de ukendte gæster med deres frækhed og med fordel for at bukke sig forover! Danske forfattere. Hvor hvis scrapbog med fotografier, hvem ejer kassen og endda rygsækken med kort?

Spørgsmål i luften, eller rettere sagt i den summende flok af fotografer. For ikke at nævne kommunikationsproblemet. Folk med engelsksproglige færdigheder var guld værd, og nogle af dem gjorde fotografisk karriere i forhold til deres karakterer fra Philharmonic. Takket være disse engelsktalende mennesker, hvor meget de end har bygget deres egen karriere op, er den Danske fotografering i almindelighed blevet en stor gevinst og situation for dem. I gamle dage var der ingen huse eller museer for fotografering i hovedstaden eller i provinserne, men der var allerede fotografering..

Hvorfor udføre?

Portfolio Review er ikke en konkurrence, der skal udpege en vinder, men en platform til at bygge nye broer for kommunikation.

Portfolio Review giver fotograferne en hidtil uset mulighed for at vise deres værker til førende personer i det internationale fotografiske samfund: kuratorer fra store museer, forlæggere, redaktører af magasiner, gallerieejere, repræsentanter for fotoagenturer, samlere, indflydelsesrige kunstkritikere.

Sådan vælger du?

Alene i 2011 vil der blive foretaget over 30 porteføljevurderinger, hvoraf nogle angiveligt vil være internationale. Og spørgsmålet er, om en bestemt portefølje passer til en bestemt fotograf eller ej.

For det første er portfolio-gennemgang meget ofte en del integreret og nu næsten obligatorisk af seriøse fotofestivaler. Se på festivalens fokus: fotojournalistik – naturligvis vil portfolio-gennemgangen primært være for reportere, journalister og dokumentarister. En festival med en overvejende orientering mod nye medier – ved portfoliorevisionen vil kunstnere, der arbejder med nye teknologier på baggrund af fotografi og konstruerer verdener af fragmenter og lag af virkeligheden, være velkomne.

For det andet er gebyret for deltagelse i portfoliorevisionen, hvor mærkeligt det end kan lyde for Danske forfattere, også en barriere. Det er ikke indlysende for os, men det er en kendsgerning: jo større gebyret er, jo mere tøver amatørfotografer, der er opvokset i kapitalismens pragmatiske vestlige verden, med at deltage. Ja, denne tilgang virker ikke for russere: for os betyder penge mindre end for vores udenlandske kolleger vest for vores grænser . Så uanset om det er en gennemgang af porteføljen i Moskva, den gratis gennemgang i år eller den meget dyre gennemgang i Houston, er alt det samme..

For det tredje skal du se på, hvem der er portfolio-revisorerne, og spørge dig selv: Er det de personer, du har brug for?? Leder du efter et forlag til en bog, mens en portfoliovurdering involverer gallerister og universitetsprofessorer, eller er det omvendt, du leder efter kontakter med museer, mens en portfoliovurdering involverer kuratorer fra flere museer?. En simpel opgave, når du selv er ved at gøre dig klar til at deltage i en porteføljevurdering.

Hvem er International Portfolio Review i Moskva??

Portfolio Review i Moskva er en af de vigtigste begivenheder på den Danske portfoliofotografiscene i de sidste tre årtier. Porteføljevurderingen afholdes i dette format og omfang for første gang i vores land. Den henvender sig til alle, der identificerer sig med det Danske fotografisamfund: aktive fotografer, museumsgæster, specialister inden for fotografiets historie, teori og aktuel kritik af fotografiet, udgivere af fotografilitteratur, kuratorer af fotoudstillinger, specialister inden for samtidskunst samt et bredt publikum med interesse for samtidskunst, fotografi og visuel kultur.

International Portfolio Review har til formål at udforske og personligt præsentere talentfulde Danske fotografer og fotokunstnere for verdens største specialister på foto- og kunstscenen, oplyse og uddanne det Danske fotografisamfund, organisere nye kreative initiativer og opbygge en professionel infrastruktur for moderne Dansk fotografi.

I Moskva vil porteføljevurderingen blive afholdt i Garage Center for Contemporary Culture, i regi af Iris Foundation, inden for rammerne af projektet “In Support of Photography in Russia”. Portfolio Review afholdes i samarbejde med FotoFest International Festival of Photography i Houston og nyhedsbureauet RIA Novosti.

Ved porteføljevurderingen i Moskva inviterer arrangørerne nogle af de mest indflydelsesrige personer inden for fotografering til at præsentere Danske forfattere for dem. Fotografer har mulighed for at tale ansigt til ansigt med eksperter, som kan yde støtte til udstillinger, publikationer og råd om fremtidige karrierer.

Askepot-historier

Er der nogen historier om dem, der kom til portfoliorevisionen som ukendte og forlod den som berømtheder?? Alle, der allerede er ude af barndommen, forstår, at smukke eventyr om en person, der vågner op næste morgen berømt efter et show, er en tale hyperbole, som let kan tros, når man læser en biografi om en verdensstjerne, hvor historien handler om begivenhederne for længe siden, hvor tiden er komprimeret i teksten og arbejdet dækker parsec-afstanden mellem den chance, der er givet af porteføljeanmeldelsen og international anerkendelse, bliver litteraturens magi til damp. instruk.

Men berømmelsen af store forfattere i porteføljeanmeldelser spreder sig hurtigt og dybt op til og inklusive anmeldernes misundelse: nogle var de første til at kontakte et interessant materiale, mens andre ikke havde nogen aftale med en ny forfatter i deres tidsplan . Portfolio Review er et heldigt lotteri, der spilles efter forskellige regler, men af begge parter: fotograferne og dem, der ser det. Så historierne om de fotografer, hvis skæbne blev ændret ved portfolio-revyen, udfoldede sig også for mine øjne.

Brad Temkin, Meeting Place FotoFest Openings, udstilling som en del af 2006 FotoFest Biennalen; et udvalg af Evgeny Berezner og Irina Chmyreva:

– Menneskeheden elsker haver. De er et bindeled mellem mennesket og naturen, en ø af kreativitet, der synligt viser omfanget af menneskets tilstedeværelse i naturen.

Bymennesket værdsætter i haverne selve naturens tilstedeværelse i en lille privat verden. På denne måde bliver haven et synligt udtryk for sjælen, der dyrker sig selv bag den mur, der adskiller individets territorium fra det større samfund. Byen bliver et symbol på et samfund, der er bygget så hierarkisk og kaotisk op, som det er. Haven er et udtryk for den personlige kreativitet, for den menneskelige skaber.

For en middelhavs-, nærøstlig, nordafrikansk, græsk og oldromersk kultur, der almindeligvis defineres som europæisk, er det at dyrke en have også en måde at opleve og mindes paradis på. En have, der er dyrket med egne hænder, er fyldt med symbolik, der forbinder gartneren med hele kulturens kosmos.

En have kan have en stil, den kan ubevidst indeholde citater fra en kulturel æra, der står gartneren nær, men den kan også være en overraskende blanding af tider. Havemageren har måske dybe eurocentriske rødder, men hans egen have, hvor gamle ting minder os om hans egen tid, om ting, der er fortid og fortid, bliver en have, der er gennemsyret af den fjernøstlige kulturs sande “sorg over aldrende ting”.

Haven forbinder sin skaber med kulturhistorien, med sin egen fortid. Men disse forbindelser, som gennemsyrer luften i haven, bliver tydelige i fotografierne af Brad Temkin. Hans billeder forstørrer de ubetydelige, ubetydelige tegn fra forskellige tider, hans beherskelse af farverne forvandler havens livlige grønt til lysstyrken i gotiske glasmosaikvinduer med billeder af en paradisisk have.

I Temkin’s fotografier er haverne frataget deres hverdagsliv, og deres symboler afsløres i deres rå glans. I disse fotografier krydser forfatteren ikke den grænse, der adskiller kunstnerens fantastiske indsigt fra videnskabens typologi. Temkins fotografier er stadig lige så magiske som lyset og farverne i de små paradisiske hjørner, som storbyernes indbyggere har skabt for sig selv.

Siden da har Brad haft flere udstillinger, bl.a. en udstilling på Contemporary Art Institute i Chicago, der som mange andre systematiske organisationer, der arbejder inden for det samme globale system til at støtte og finde kunstnere, lægger stor vægt på hans kollegers udtalelser: udvælgelsen i portfolio-gennemgangen, de udenlandske kuratorers begrundelse for valget og udstillingen i Houston er tilstrækkelig grund til at arbejde med en ung på tidspunktet for udstillingen i Chicago forfatter, og så gør fotografen sin ting, og centret gør sin ting.

Frank Rodick, “Discoveries at FotoFest”, udstilling på FotoFest Biennalen i 2006; soloudstilling på FotoFest Biennalen i 2010 med amerikansk samtidsfotografi som hovedtema :

– Mennesket – tre tilstande, der eksisterer samtidig: det sociale, masken; det personlige, måske også holdt af personlige kræfter inden for de sociale normer; det personlige skjulte, hvor lidenskaber og minder raser. Frank Rodick arbejder med alle tre komponenter af den menneskelige sjæls enhed. Han fjerner masker, han laver videoer, som ved teknologisk transformation bliver til fotografier, han beskæftiger sig med temaer som gamle myter og død, hans værker minder om film, videoer, herunder hemmelige optagelser, der er ulækre og attraktive for offentligheden på samme tid.

I Rodiks fotografier er filosofien til stede i billedet; det er ikke billederne, der illustrerer ideerne, men ideerne afslører sig selv gennem fotografiet i deres absorberede, essentielle skønhed af formler. Denne forfatters fotografier er altid et meget personligt udtryk. Men samtidig æstetiserer han formen, så hans eget livs fakta, hans menneskelige eksistens bliver symbolsk, bliver vigtigere end hans personlige kosmos, begynder at berøre offentligheden..

Da jeg skulle vælge materialer til at illustrere en artikel om portfolio review, besluttede jeg at lade Askepotes historier afsløre de professionelle kuratorers, galleristers og udgiveres domæne – dem, gennem hvem publikum møder fotografiet i den moderne verden. Samtidig viser alle tre eksempler – Temkin, Rodick og Papo se nedenfor – bredden i det fotografiske væsen, mulighederne for at være omfattet af helt forskellige tendenser og stilarter og forfatterskabets måder at gøre tingene på.

Rachel Papo. Løbenummer 3817131 Opening Place FotoFest, en udstilling som en del af FotoFest Biennalen 2008; et udvalg af Christoph Tannerth, direktør for Museum Künstlerhaus Bethanien, Berlin, Tyskland.

– Rachel Papos fotografier er vanskelige at forstå uden en forståelse af det israelske samfund og den israelske hær, eller uden at kunne sammenligne dem med andre fotografiske serier om kvinder og hæren, såsom “Women serving in Iraq” og “Iranian tankers” af Jenny Mathew eller “9.5% PLUS” af Anastasia Khoroshilova.

For kvinder betyder frigørelse at blive inkluderet. Betyder det, at de skal indkaldes til hæren?? Militærtjeneste udvikler en feministisk identitet – eller kun en borgeridentitet? Jenny Mathew, Anastasia Khoroshilova og Rachel Papo giver forskellige svar.

Der findes ingen regler for kvinders forpligtelse til at forsvare hjemlandet, men i de fleste lande har de lov til at tjene i de væbnede styrker. I alle lande undtagen Israel, Libyen og Nordkorea er det kun mænd, der er forpligtet til at bevæbne sig til forsvar af nationen en tredjedel af dem er undtaget fra tjeneste med våben i hånden, hovedsagelig af religiøse årsager; i stedet tjener de i tekniske og administrative stillinger . Israel er et sjældent land, hvor kvinder lovligt indkaldes til hæren, men kun i to år, mens mænd indkaldes i tre år. Deltagelse i militære operationer er imidlertid frivillig, hvilket blev lovfæstet i 1994.

Diskursen omkring hæren og militærtjenesten præger den israelske politiske kultur, samfundsstrukturen, økonomien, symbolsystemet og opfattelsen af samfundet. Israel har reageret på enhver trussel mod den jødiske stats eksistens ved at øge sin militære styrke og sit konstante krigsberedskab. Dette er en reaktion på Holocaust og på nogle af Israels naboers afvisning af at anerkende Israel som en særskilt stat.

Rachel Papos fotografier skildrer kvindelige soldaters dagligdag og den altomfattende militarisering af Israel. Hun ser nærmere på “kvindelighed” i en militær dominansstruktur, men sætter ikke spørgsmålet i sammenhæng med et politisk-militært-mandligt oligarki. Hendes fotografier er ikke et sociologisk arbejde, der undersøger kønsforholdene med henblik på at øge hærens effektivitet. De beviser nemlig, at kvinders blotte tilstedeværelse på områder, hvor der overvejende er mænd til stede f.eks. i hæren , ikke fjerner kønsproblemet og de undertrykkelsesmekanismer, der er forbundet med det.

I “Women in the Service in Iraq” og “Iranian Tankers” holder Jenny Mathew sig som krigskorrespondent på afstand af de mennesker, hun fotograferer. Khoroshilova’s “9,5% PLUS” præsenterer kvinder i hæren som afskrækkende. Rachel Papo finder derimod et sprog til at beskrive ekstreme stressede situationer, øjeblikke af sammenbrud, ensomhed og frygt for tab. På trods af det hårde emne er Rachel Papos fotografier blide og menneskelige.

Blandt Askepot-historierne valgte jeg bevidst linjen af moderne “ny” dokumentarfotografi, som den tyske kurator nævner flere allerede formulerede, “identificerbare” eksempler til støtte for, herunder billeder af vores landsmand Anastasia Khoroshilova: selv om hendes værker stadig er marginale i opfattelsen, selv hos det professionelle publikum, er det godt at vide, at hendes fotografi er et veletableret fænomen, der allerede tiltrækker den næste generation af fotografer i verden.

Samfundsmodeller – modeller for fotografi

Historisk set har modsætningen mellem to begyndelser i Danmark været vedvarende siden sovjettiden: officielt – uofficielt; reportage – kunstfotografi. Det såkaldte bipolære billede af verden består, i dette tilfælde er det fotografiske. I Europa og Amerika, hvor fotografiet i de sidste fyrre år er nået langt og har etableret sig som en af søjlerne i den moderne visuelle kultur, har fotografiets model længe været multipolær, med forskellige retninger på fotografiets område, som ikke kæmper mod hinanden, men indtager forskellige nicher, der supplerer hinanden.

Faktisk er porteføljevurderingen en illustration af en sådan kompleks struktur i den fotografiske verden, hvor der er et hierarki, men hvor der er en fælles platform for at forstå hinanden, et grundlag for støtte og vækst for fotograferne… Det er sandsynligvis derfor, at den internationale porteføljevurdering uden for USA og Europa, uanset om den finder sted i Kina, Danmark eller Mellemøsten, er et symbol på forandring og integration af lokale fotografiske fællesskaber i den globale kontekst.

Fotografen taler med anmelder Christoph Tannerth direktør for Bethanien Art Center, Berlin, Tyskland under den officielle del af portfolio-gennemgangen på FotoFest 2008 Biennale, Houston,

© FotoFest

“Night of te Photographers” åben udstilling af alle deltagere i portfolio-gennemgangen under FotoFest 2010 Biennale, Houston,

© FotoFest

Portfolio Review på FotoFest 2010 Biennale, Houston,

© FotoFest

Lens Culture FotoFest Meeting Place, portfolio review i Paris 2010 på Institut de la Photographie Spéos,

© FotoFest

Yossi Milo, gallerist i New York, taler til pressen ved åbningen af Meeting Place FotoFest, Beijing, 2006,

© FotoFest

Rodic 97532 Frank Rodic, Canada. № 97532.

Bred Temkin. Blue Ball, Blue Wall – Chicago, IL 2003

Brad Temkin. Blå bold, blå væg. Chicago, 2003

Bred Temkin. Fuglehuse – Chicago, IL 2000

Brad Temkin. Fuglehuse. Chicago, 2000

Papo serienummer 01

Rachel Papo. Serienummer 3817131

Papo Serienr. 02

Rachel Papo. Serienummer 3817131

Papo Serienr. 03

Rachel Papo. Serienummer 3817131