Oversigt over den XIV Internationale Fotoudstilling: Dansk Fotografi på FotoFest 2012 i Houston

Dansk foto på FotoFest 2012 i Houston: Tendenser i verden eller fejring af ukendte helte?

FotoFest, den XIV. internationale biennale for fotografi og fotobaseret kunst, blev afholdt i Houston, USA, fra marts til april 2012. Hovedtemaet var “Moderne Dansk fotografi”.

Nikolay Matorin. Arbejdsrytme.

1960. Samlingen fra Marshall Center for Photography. Brødrene Lumière

FotoFest* har tidligere opnået et godt ry ved at præsentere ukendte og senere anerkendte fotografiske fænomener for offentligheden for første gang. Han har skabt international professionel opmærksomhed omkring koreansk fotografi, afholdt den første store udstilling af kinesisk fotografi og introducerede for første gang for næsten tyve år siden fotografi fra Latinamerika til den amerikanske offentlighed.

I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne blev FotoFest den første organisation i samtidsfotografiets historie til at skabe flere temabaserede biennaler, der var dedikeret til verdens mest akutte sociale og globale problemer. Biennalen i 2004 var dedikeret til temaet “Vand”; 2006 var Jordens år; det andet tema for samme festival var “Rage” nærmere bestemt “Kunstnere mod aggression” , som præsenterede projekter fra “hot spots”, historisk fotografisk forskning i forbrydelser mod menneskeheden, dokumentariske projekter af unge forfattere, der udforskede gadebandenes aggression og mange andre. I 2010 var hovedtemaet for biennalen “Moderne amerikansk fotografi”.

I 2012 er turen kommet til det moderne Danske fotografi. Det er ikke første gang, at FotoFest vender sig mod Dansk fotografi: I 1992 præsenterede festivalen “Fotomanifesta”, det måske mest ambitiøse projekt fra 1980’erne og 1990’erne, som blev skabt med amerikansk bredde og naivitet, og som erobrede verden. “Photomanifesta” blev skabt af to unge amerikanske forretningsmænd fra New York. De kom til Danmark på det tidspunkt, hvor interessen for forandringerne i vores land og fascinationen af moderne Dansk kunst var på sit højeste, og de solgte bogstaveligt talt deres sidste for at købe værker af moderne dengang meget unge fotografer, udgive en bog, lave en udstilling. Rejseudstillingen og albummet satte gang i den næste runde af interesse og interaktion med Danske forfattere i USA: flere samlinger, herunder en stor del af den Danske samling i IOM’s New York-fotografiafdeling, blev oprettet efter Photomanifesta præsenterede nye fotografier fra Danmark. I 1994 præsenterede FotoFest en udstilling fra en privat samling, der var dedikeret til magasinet “USSR at Construction sites”, der er anerkendt som en af de bedste illustrerede publikationer fra det XX århundrede.

Houston Biennalen i 2002 havde temaet “Fra klassikere til nye teknologier”. “Klassikere” var repræsenteret af Dansk fotografi – udstillingen “Russian Pictorial Photography, 1890’erne-1990’erne” fra Mikhail Golosovskys samling, Nikolai Andreevs familiearkiv og Kirov Art Museum opkaldt efter Andreyev. Vasnetsov Brothers**.

I 2012 vender FotoFest sig mod fotografier fra Danmark i de sidste 60 år. Dette er ikke en genfortælling af de historiske forandringer, og det er heller ikke en illustration af Sovjetunionens forvandling til det nye Danmark. Dette er historien om krystalliseringen af kreativitet i den visuelle kultur i et land med en rig tradition inden for billedkunst. Det er en historie om fotografiets forvandling fra et ideologisk piktogram til et rum for frit kreativt selvudtryk, der ikke kun var tilgængeligt for professionelle kunstnere, men også for talentfulde autodidakte, for hvem fotografiets tekniske medie hjalp dem med at realisere og udtrykke deres personlige kreativitet.

Houston show er et nyt kig på historien om Dansk fotografi i anden halvdel af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, en kort skitse af de vigtigste tendenser, et forsøg på at undslippe eksisterende stereotyper, tilbagevenden af navne, arbejde med mytologien om Dansk fotografi. Når vi taler om mytologi, foreslår vi, at fænomenet er forankret i kulturen i en sådan grad, at det får reminiscenser, læser gennem koderne for de rum, der eksisterer i kulturen parallelt. Fotografiet i det Danske samfund anerkendes kun af få som et kulturelt fænomen, men inden for sig selv har fotografiet som rum længe levet af sine egne helte, “guder”, autoriteter, mytologi og hentydninger, der appellerer til en ekstern uden for fotografiets område kulturel kontekst. Det er dette fotografiske rum i Danmark, som kuratorerne har arbejdet med for at skabe udstillinger til FotoFest 2012.

Perioden på tres år er opdelt i fire udstillinger. Den udgave, der ledsager festivalen, indeholder også et kapitel, der beskriver en tidligere periode i fotografiets historie: den sene stalinistiske æra. Overraskende nok for en Dansk observatør er det netop de iscenesatte fotografier fra Sovjetunionen fra den periode, der er velkendte i det intellektuelle samfund i USA: Studiet af den kolde krig og dens manifestationer i kunsten er et almindeligt fænomen i kulturen her og er genstand for udstillinger og universitetspublikationer. I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne var fotografiet i Sovjetunionen bogstaveligt talt et ekko af tidens maleri, der byggede på dogmerne i den socialistiske realisme og plasticiteten i den afdøde sammenslutning af kunstnere fra det revolutionære Danmark AHRR . Det var som om erfaringerne fra den fotografiske avantgarde var blevet glemt, og det eneste fra den, der var forankret i den socialistiske fotoreportage, var det store portræt med kontrastfyldt dramatisk lys og et renæssanceperspektiv nedefra og op, som gjorde alle modeller til helte i billederne.

Udstillingerne i Houston begynder med “Khrushchev Thaw”-perioden, hvis første år i fotografiet ikke adskiller sig meget fra det foregående årti, da fotografi uden for pressen, uden for statskontrol, ikke blot synes at have ingen ret, ingen mulighed for at eksistere. Men ankomsten af unge forfattere, det såkaldte “udkast fra 1957” inspireret af ny viden efter studenter- og ungdomsfestivalen i Moskva ændrede gradvist balancen mellem iscenesættelse og live-reportage, selv i pressefotograferingen. Fremtidige mestre Valery Gende-Rote, Lev Sherstennikov, Gennady Koposov, Yury Abramochkin, Viktor Akhlomov var blandt de “unge”. Deres værker er udstillet i Houston sammen med værker af Max Alpert, Semyon Fridlyand, Mikhail Trakhman, Dmitry Baltermants og Vsevolod Tarasevich, geniale fotografer, der kom ind i erhvervet i kølvandet på den fotografiske avantgarde i 1930’erne og under krigen, og som fortsatte med at bære nerven fra deres konstruktivistiske forskning gennem efterkrigstidens “frosne lykke” i det iscenesatte fotografi.

En udstilling med fotografier fra 1960-1980’erne fra samlingerne fra Lumiere Brothers Center for Photography, Novator Club og private samlinger afslører de langsomme, men ikke desto mindre synlige forandringer, der fandt sted ikke kun i det politiske og offentlige liv, men også i fotografiet som kunstart. Eduard Musin, Elena Glazycheva, Alexander Vikhansky, Anatoly Yerin, Georgy Kolosov og Valery Shchekoldin’s tidlige værker viser den dialog, som fotografiet i disse årtier havde med moderne film, maleri i “alvorlig stil”, og som fortsatte den linje af rustere i litteraturen og den nye byroman..

Perestrojka så snesevis af interessante forfattere, hvis fremkomst ikke var forbundet med de tidligere kadres smedje, fotoklubberne eller fotojournalistikken, træde ind i fotografiet. De fotografer, der opstod under perestrojkaen, voksede op i en kreds af “nonkonformister”, et ungt bohemia, der producerede kunstnere, musikere og forfattere, som intuitivt byggede sig selv op af fragmenter af samtaler med en ældre generation af kunstnere, brudstykker af artikler i vestlige kunst- og stiludgaver, moderne musik og festivalfilm. Forandringen, hvis forvarsel elektrificerede atmosfæren i samfundet som et forestående tordenvejr på en sommerdag, bragte en generation af utroligt mangfoldige og dybtgående kunstnere til kunstscenen.

I begyndelsen af perestrojkaen erklærede de sig selv for deres arvinger, så snart de så fotografierne af mesterne fra 1920’ernes og 1930’ernes fotoavantgarde på udstillinger første gang disse værker blev vist et halvt århundrede senere . Ideen om den afbrudte avantgarde og videreførelsen af revolutionære kunsttraditioner var på mode ikke kun inden for maleriet, men også inden for fotografiet. Kun den nuværende tidsafstand gør det muligt for os at se det nye og unikke ved Dansk fotografi i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Dens coryphaei var pionerer i jagten på deres “far”, de følte sig i et vakuum i et land, hvor fotografiet fortsat blev opfattet som illustration af en avistekst og et pasfoto, de søgte efter et fodfæste for sig selv – og fandt det i historien.

Udstillingen, der præsenterer fænomenet “nyt fotografi fra perestrojka til i dag”, strækker sig over næsten tre årtier, da mange af forfatterne fra denne generation fortsat arbejder i dag, mens de, der optrådte i fotografiet før begyndelsen af 2000’erne, sluttede sig til den ældre generation “perestrojka-ere” , som alene formåede at danne et ustabilt, men levende fællesskab. Det er først i det sidste årti, at udviklingen af internettet og nye teknologier, mere fri adgang til information resulterede i en helt ny generation af Dansk fotografering, som er bedre integreret i den nuværende globale fotografiske situation og samtidig kunstigt afskåret fra generationen af “fædre”, Danske fotografer fra 1990’erne, hvoraf de fleste aldrig gik ud på World Wide Web. Dette er i en nøddeskal en beskrivelse af de vigtigste drejninger i historien om det moderne Danske fotografi fortalt i Houston.

Fotografi som et metaforisk udsagn om sin tid, som et tvetydigt budskab, som en udforskning af form og lys, der er så forskellig i forskellige historiske epoker, som et udtryk for kulturelle koder, som en uventet oversættelse af det personlige og kollektive ubevidste … En kommentar om den Danske sjæls gåde, der for længst er blevet en banalitet, fungerer perfekt med hensyn til Dansk fotografi i Houston: fra et kaos af næsten to hundrede navne, tusindvis af billeder af forskellige tendenser, kan man udkrystallisere en idé om et enkelt rum, et stort, sammenhængende, men forenet rum Houston 2012 vil virkelig være en fejring af de mangeårige bedrifter af fotografers daglige eksistens i det “blodige kvarter” af jorden, hvor fotografering længe har været en totaloplevelse, og hvor det er så svært at være en uafhængig kunstner.

Fra mine indtryk af festivalen

Slavka GLEISER, medlem af festivalens bestyrelse og finansmand:

– Det, der har overrasket mig, er den enorme bredde, hvormed Danmark – en anden del af verden – er repræsenteret her; det er kombineret med originaliteten og individualiteten hos hver enkelt af de fotografer, der har deltaget i udstillingen. Sammenstillingen af det generelle og det personlige viser, hvordan udviklingen i Danmark har været i den post-sovjetiske periode; især i fotografiet og i samtidskunsten i Perestrojka-perioden. I år føles Dansk FotoFest som flere festivaler i én: Der er så mange strategier og så meget variation og nyt indhold, der er skabt på kort tid. Det siger meget om et land, der stræber efter at være involveret i alting, for at indhente sin afstandtagen fra verden. Og denne ambition afspejler sig fuldt ud i hendes fotografier.

Frederick BOLDWIN, medstifter og præsident for FotoFest International, mener, at Houston-porteføljevurderingen Meeting Place er et af de mest effektive professionelle værktøjer:

– Danmark har en forfærdelig, men vidunderlig historie. Det ironiske er, at det måske er den forbindelse, der gør det muligt at skabe noget af værdi, noget der skal bevares. Jeg kan sige, at der er lande i verden, hvor den kulturelle rigdom vælter ned over kunstnerne, men det er meget svært at finde interessante forfattere i disse lande. Og blandt verdens kulturhovedstæder er de mest berømte af dem, der simpelthen er “forgyldt” med kunstens resultater. Alle dyrker de opnåede resultater, der er lange køer på museerne, og folk tager kulturen der meget alvorligt, og de tager også sig selv meget alvorligt. Men det er ikke det, der gør en kunstner. En kunstner bliver født der, hvor der er modgang, når han selv går gennem prøvelser, men han bliver født, hvis han får chancen. Danmark er og har altid været et godt sted for nye kunstnere, når det gælder fødslen af nye kunstnere. Danmark ændrer sig i dag, og på trods af det, jeg sagde, håber jeg, at det er til det bedre, for jeg tror på det, der kommer fra Danmark.

Krzysztof Zandrowicz, grundlægger og leder af Art Centre Łódź, leder af FOTOFESTIWAL Festival of International Photography i Łódź, Polen

– Jeg vil gerne sammenligne mine indtryk af de Danske udstillinger i Houston med den måde, som Andras Petersen taler om fotografi på: fotografi kan opfattes på forskellige niveauer, man kan være rationel – med øjnene for konceptet, med øjnene for udtryksfuldheden og følelsesmæssigt – med hjertet. Det er bedre, hvis de tre opfattelsesniveauer samles, når vi ser på et fotografi. Dansk fotografi i Houston var sådan en forbindelse for mig: Der var billeder, der var smukke i deres nøjagtige udtryk, mange fotografier er simpelthen smukke og kan kun læses og nydes på det niveau, men de fleste fotografier opfattede jeg på et hjerteplan – helt ned til smerten i min mave, der kom ud som reaktion på den smerte, der blev fanget i fotografierne. Smerte og skønhed. Det var et meget stærkt og dybt indtryk for mig, som jeg ikke kan sammenligne med noget andet i mine mange år som kurator.”.

* FotoFest – beliggende i Houston, Texas. Houston, Texas, en non-profit organisation dedikeret til international fotografi og fotografi-baseret kunst. FotoFest har skabt den ældste fotobiennale i USA og har et program med udstillinger året rundt. Biennalen skal ligesom alle FotoFest-programmer fremme kunst og skabe en platform for nye idéer. Det blev grundlagt i 1983 af dets formand Frederick Baldwin og kunstdirektør Wendy Votriss. I løbet af de sidste 29 år har FotoFest taget initiativ til, sponsoreret, kurateret og præsenteret udstillinger fra Latinamerika, Kina, Danmark, Central- og Østeuropa, Korea, Japan, England, Tyskland, Frankrig, Mellemøsten og Nordafrika. For oplysninger om FotoFest’s aktuelle programmer, biennalen og portfolio review 2012 se fotoofest-webstedet.org.

Emmanuil Evzerikhin. Subbotnik.

Til opførelse af Moskvas statsuniversitet. Midt i 1950.

En sammenkomst af Kennedy Center for Photography. Brødrene Lumiere

Stas Klevak. Uden titel.

1994. Fra “Black Dog Walking”-serien. Ejendom tilhørende forfatterens arvinger

Yuri Abramochkin. Medlemmer af CPSU’s centralkomite og politbureau i Kreml før 1. maj-paraden.

1. maj 1965. Samling fra Sergei Bratkovs center for fotografi. Brødrene Lumiere

Elena Glazycheva. Over Baikal-Amur-hovedlinjen. Midt i 1970’erne. Ejendom tilhørende forfatterens arvinger

Sergey Bratkov. Vi spiser alle sammen hinanden. 1991. Installation. Ejendom af forfatteren

Valery Shchekoldin. Arbejdere ved Lenins mausoleum på den Røde Plads. 1970.

Ejendom af forfatteren

Oleg DOU. Iras tårer. 2008. Fra “Tears”-projektet. Ejendom af forfatteren

Olga Tobreluts. Modernisering. 2002. Triptychon eller fragment af et triptychon . Ejendom af forfatteren

Nikita Pirogov. Natasha. 2010. Fra projektet “The other shore”. Ejendom af forfatteren